Matematik for Spiludviklere - 2026
Kursusside for MSU1 på VIA
Kursusinformation¶
Dette kursus giver en grundlæggende introduktion til de områder af matematik, der er mest relevante for softwareingeniører med speciale i grafik og spiludvikling.
- Kursusansvarlig: Richard Brooks, rib@via.dk
- Omfang: 5 ECTS (European Credit Transfer System), svarende til 130 arbejdstimer
- Niveau: Bachelor
- Bedømmelsesform: 20 minutters mundtlig eksamen med afsæt i gruppeprojekt (se eksamensbeskrivelse i menuen)
Forudsætninger¶
Matematik svarende til A-niveau fra gymnasiet forudsættes. Hvis det er flere år siden, du har arbejdet med matematik, anbefaler vi, at du deltager i vores screeningsforløb. Det er typisk de grundlæggende emner, der volder problemer, og derfor bør du sikre dig, at du har styr på netop disse.
Undervisning og kursusstruktur¶
Kurset er planlagt til at starte i uge 13 og vil blive afholdt tange ugentligt semestret ud. Generelt består hver session af fire aktiviteter:
- Inden undervisningen skal du forberede teorien til den aktuelle session. Det kan gøres ved at se videoerne, læse materialet og/eller selv opsøge emnerne.
- Der gives en kort recap af de væsentligste punkter for teorien
- Derefter arbejder I på øvelserne.
- Vi gennemgår sammen udvalgte øvelser og diskuterer løsninger.
Der er ingen obligatoriske opgaver, men det anbefales kraftigt at arbejde med øvelserne for hver session. Når vi mødes, er fokus derfor primært på praktisk arbejde og ikke så meget på teori. Det skal I gerne have styr på inden vi mødes.
Kursusindhold og læringsmål¶
Kurset fokuserer på anvendelsen af matematiske begreber og metoder i softwareudvikling med særlig vægt på anvendelser inden for grafik og spiludvikling.
- Aritmetik: Grundlæggende aritmetiske operationer og deres anvendelse.
- Funktioner: Forståelse af funktioner, inkl. domæne, værdimængde og grafisk repræsentation.
- Talsystemer: Forståelse af talsystemer, inkl. binære, oktale, decimal og hexadecimal.
- Mængdelære: Introduktion til mængder, inkl. union, snit og komplement samt de Morgan's love.
- Kombinatorik: Grundlæggende principper for tælling, inkl. permutationer og kombinationer.
- Sandsynlighed: Grundlæggende sandsynlighedsteori, inkl. betinget sandsynlighed og uafhængighed.
- Statistik: Introduktion til statistiske begreber, inkl. middelværdi, median, varians og standardafvigelse.
- Lineær algebra: Grundlæggende begreber i lineær algebra, inkl. vektorer, matricer og determinantberegning samt anvendelser inden for grafik og spiludvikling.
Materialer¶
Lærebog: Kurset er baseret på bogen "Mathematics for Software Engineering" af Richard Brooks. Bogen er tilgængelig som e-bog og kan findes i Ressource-fanen øverst.
Videomateriale: Der er tilknyttet videoer til de fleste sessioner. Disse kan findes i fanen "Videoer" øverst.
Tutorials og opgaver: Er tilgængelige til hver session og kan findes øverst under "Sessioner".
Andre online ressourcer: Jeg har linket til en del online materiale, som kan findes i Ressource-fanen øverst. Disse er ikke obligatoriske, men kan være nyttige til at fordybe jer i emnerne.
Software til kurset: Sørg for at have en fungerende version af Jupyter Notebook og Python version 3.7 eller nyere. Du kan frit vælge, hvilket IDE du vil arbejde i, så længe det kan håndtere Jupyter Notebooks. Installation af VS Code med Jupyter Notebook-udvidelsen er et populært valg. Du kan også med fordel anskaffe dig en lommeregner, da det kan være en fordel at have en til eksamen.
Historiske noter¶
Matematik for Spiludviklere blev første gang udbudt i 2025 og undervises 1 gang om året. Kursusansvarlig er Richard Brooks (RIB).
Karakterfordeling 2025 (kun ordinær eksamen)
| Karakter | Antal |
|---|---|
| 12 | 2 |
| 10 | 2 |
| 7 | 2 |
| 4 | 2 |
| 02 | 2 |
| 00 | 2 |
| -3 | 0 |