Projektarbejde
Jeres opgave bliver ikke helt så fri som vi først havde troet. Vi har valgt at slå opgaven i Web sammen med opgaven i Lineær Algebra. Det er stadig to opgaver, men de hænger sammen. I skal løse dem i grupper á 3-4.
Opgavebeskrivelse: WebGL og Lineær Algebra¶
Formål: I denne opgave skal I anvende jeres viden om lineær algebra til at forstå og videreudvikle en simpel WebGL-demo, der anvender lineære transformationer og shader-programmer til at manipulere 3D-modeller.
Opgaveindhold¶
-
Analyse af eksisterende transformationer
- Undersøg WebGL-demoen og identificer, hvilke matricer og transformationer der benyttes i vertex shaderen.
- Forklar tydeligt formålet med og effekten af disse transformationer.
-
Modifier – Matematisk model
- Beskriv en modifier (fx "Bend"), og forklar hvilke lineære transformationer der indgår, samt hvordan de repræsenteres med matricer.
-
Udvikling af egen modifier
- Udarbejd jeres egen modifiers baseret på lineære algebraiske transformationer. Forklar jeres matematiske model, og implementér den/dem i shader-koden.
-
Refleksion
- Forklar tydeligt, hvordan lineære transformationer anvendes praktisk inden for områder som 3D-grafik, spiludvikling eller visuel simulering.
Dokumentation og aflevering¶
- Afleveringen skal indeholde jeres analyser, matematiske modeller, implementerede shaders og relevant kode (fra WEb-faget) som bilag.
Opgaven skal have et omfang på omkring 5 sider eksklusiv bilag. Deadline bliver mandag den 12.5. kl. 12:00. I skal aflevere alt i en zip-fil på Itslearning. Husk at aflevere som en gruppe.